Jeg husker første gang, jeg investerede - et stort - beløb i at få hjælp til at komme til mit næste niveau.
Forud for denne beslutning, havde jeg brugt oceaner af tid på at udtænke de nødvendige trin, selv.
"I de mørke øjeblikke kunne jeg godt se, at denne beslutning havde en pris på andre planer end det økonomiske".
Den drivende faktor bag denne tøven, var tanken, at jeg ikke kunne bruge penge på mig selv. Hvis jeg skal være helt ærlig, led jeg vist også af en god omgang: "Det her bør jeg kunne gøre selv". :)
Men du kender nok den følelse, der langsomt sniger sig ind på en: Man bliver træt. Og det sus i maven man oprindeligt fik ved tanken om alle planerne og drømmene, den er pludselig blevet lunken. Tanker som: "Det kan vente", "Det er ikke så vigtigt" og "Måske drømmer jeg for stort", sniger sig ind på en. Vi udskyder.
Denne "jeg udskyder"-handling, som ser uskyldig ud, definerer hvordan vi behandler og tænker om os selv næste gang vi mærker ønsket om "noget mere". Vores set-point og indre termostat er blevet gearet mod "mindre. Derfra ser vores planer og drømme endnu mere uopnåelige ud, og vi er endt i en ond cirkel, der kræver mere og mere energi at komme fri af.
Da jeg endelig tog beslutningen, var det som om en sten blev løftet af mine skuldre.
Vi kan udrette mirakler med den energi vi frigiver, når vi endelig beslutter at tage springet. Et fænomen, der er kendt som "to take the leap". Vi er nødt til at tage "the leap", det første skridt, hvis vi vil fremad mod nye horisonter. Det er en del af videnskaben, og en del af et mindset, der er gearet til at nå de mål, vi sætter os for i livet!