Hvordan får jeg jobbet?

Stiller du nogle gange dig selv det spørgsmål?

"Hvad skal der til, for at mit ansøgningsmateriale - og min adfærd til jobsamtalen - kan bane vejen til det job, jeg virkelig gerne vil have"?

Der er ting du kan gøre, både i dit materiale og til jobsamtalen:

Mange arbejdsgivere foretrækker specifikke og særlige personlighedstræk hos en ansøgerprofil. Det kan du bruge aktivt i din jobsøgning.

Resultater fra undersøgelser af hvilke ansøgerprofiler, der foretrækkes af ledere og virksomheder, kan man som jobsøger bruge til at fremhæve ønskede personlighedstræk i sit ansøgningsmateriale - og også ved en jobsamtale.

De tre primære personlige egenskaber, der efterspørges og værdsættes blandt de store virksomheder, der har deltaget i undersøgelserne, er:

Professionalisme (86%), engagement og energi (78%) og selvtillid (61%).

Vægtskålen..

Lysten til at lære virksomheden at kende, at ville tillære nye kompetencer og modeller og tilføre værdi til virksomheden, er noget, der lægges vægt på ved nyansættelser.

Kort sagt: Om man som ansat vil bidrage optimalt på lang sigt til løsning af de problemer og opgaver, som virksomheden har.

Se, hvordan vi kan sikre, at dit CV og øvrige ansøgningsmateriale, åbner de rigtige døre for dig!


Fakta

Jobsamtalen: Disse 3 egenskaber nævnt herover er nogle, der umiddelbart kan opfattes og vurderes i det førstehåndsindtryk et ansættelsesudvalg får, når en ansøger træder ind til jobsamtalen.

Det er derfor en god ide at overveje, hvordan du kan signalere disse træk, når du møder op til jobsamtalen.

I dit ansøgningsmateriale - dit CV og ansøgning - men også din LinkedIn profil, signalerer du:

Professionalisme: Ved at kunne sætte nøje udvalgte, brancherelevante og målrettede ord på dine stærkeste - og mest værdifulde for en virksomhed - kompetencer og erfaringer. Når man læser dit CV mv, er man ikke i tvivl om, at du kender og "ejer" dine kompetencer.

Engagement: Du har gjort noget ud af at overveje, hvilke oplysninger om dig, din erfaring og dine kompetencer, der vil være relevante for virksomheden. Og du kan beskrive, præcis hvordan det vil tilføre værdi til deres virksomhed,

Selvtillid: Du tør, og kan, sige lige ud, hvad det er du kan, og ønsker at levere - krydret med din egen personlighed. Din "energi" må gerne skinne igennem i dit ansøgningsmateriale, og den må gerne være "selvsikker". (Dette sikrer i øvrigt, at du får det job, der matcher dig bedst - lige børn leger bedst!).


De første 5 sekunder...

Ansættelsesudvalg og ledere vil, ofte på et ubevidst plan, aflæse dig, når du træder ind af døren.

En rekrutteringskonsulent opsummerer det, der sælger, således:

"Den mest succesfulde ansøger er den, der går ind til samtalen med fremstrakt hånd, som har gjort sit hjemmearbejde og er forberedt til samtalen.

Som udviser professionel interesse for virksomheden og som i tøjstil og personlig fremtoning, harmonerer med virksomheden og vil passe problemfrit ind i kulturen på arbejdspladsen".

hurtig udarbejdelse af cv

Vil du gerne kontaktes uforpligtende angående udarbejdelse af nyt CV, LinkedIn eller ansøgningsmateriale?

Udfyld formen ved at klikke på knappen herunder, så bliver du kontaktet hurtigst muligt:

Din personprofil er også vigtig


Derudover viser det sig, at det at kunne præsentere sig selv og sin erfaring på en moden, reflekterende og vedkommende måde, også er vigtigt. 

Det vil blandt andet sige, at man kan bakke sin fortælling op med konkrete eksempler og små historier om succeshistorier, at man kan nævne specifikke opgaver, hvor man udnyttede sine kompetencer og skabte resultater. 

I denne sammenhæng kan det med fordel også flettes ind, at man er selvmotiverende og proaktiv i sin tilgang til arbejdsopgaver.

En sidste ting, der også vægtes ved nyansættelser, er evnen og lysten til at "passe ind" i den måde, som arbejdsopgaverne udføres i den pågældende virksomhed.

At man evner at vise, at man er indstillet på at blive en del af virksomhedskulturen - i modsætning til at fremstå som en ansøger, der mere hælder til at insistere på sin egen tilgang og model til den nye virksomhed.


Få en 

tilstandsrapportpå dit CV, LinkedIn eller ansøgning.

Du får en kort rapport, der klart og tydeligt fortæller dig, hvor du "går galt i byen" i  dit materiale.

Vi giver dig også et par stærke råd med på vejen 🙂



Tags


Du kan også blive inspireret her: